Loading the content... Loading depends on your connection speed!

 Kogsbøllevej 45, 5800 Nyborg   30 11 75 07      permanentmakeupfyn@gmail.com

PH Neutral Tattoo Removal – den smertefrie metode

Hvad er PH Neutral Tattoo Removal?

Jeg kan med denne behandling forbedre og i nogle tilfælde helt fjerne uønskede tatoveringer eller permanent makeup (afhængigt af hvor dybt nede i huden den uønskede farve ligger). Med forbedringer forstås, at jeg vil kunne fjerne en vis procentdel af tatoveringen, men ikke 100 %.

Behandlingen foregår ved, at jeg med min maskine prikker en speciel væske ned i det dermale lag af huden. Denne væske trænger selv ned i pigmenten og nedbryder indkapslingen af pigmenten samt opløser krystalliseringen. Derefter trænger pigmenten selv op til hudens overlfade og falder af med såret.

Ved denne metode kommer pigmentet ud samme vej, som det kom ind. Ved brug af laser forsvinder pigmentet ind i kroppen.

Hvorfor vælge denne form for Tattoo Removal?

Behandlingen er på mange områder meget mere effektiv end laser. Laser kan kun fjerne sorte farver, og der er større risiko for arvæv. Desuden er behandlingen med laser ekstremt smertefuld.

PH Neutral Tattoo Removal gør det muligt, at fjerne alle farver – selv de pigmenter, der er beskyttet imod laser. Med denne teknik fjernes selve indkapslingen, der omgiver pigmenten. På den måde fjernes “forhøjningen” i huden, mens samme forhøjninger vil være endnu mere tydelige efter en behandling med laser.

Og så er PH Neutral Tattoo Removal en smertefri behandling.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Ligesom med laser kan man aldrig forudsige, hvor mange behandlinger der skal til for at fjerne pigmenten fra huden. Dette afgøres kun af mængden af pigment i huden, samt hvor dybt den ligger. Derfor gives der ingen garantier for, hvor mange behandlinger man skal have, eller hvor meget af pigmentet, der kan fjernes.

Jeg vil altid kunne garantere en forbedring.

Vigtigt at vide før/efter behandling:

Der må ikke indtages alkohol minimum 24 timer inden behandlingen, da dette kan påvirke helingsprocessen og medføre blødninger: Alkohol gør desuden huden mere sensitiv – og behandlingen kan da blive smertefuld!

Da PH Neutral Tattoo Removal vil resultere i et mindre sår i det behandlede område, vil der komme skorpedannelse. Det kan derfor klø, og der må selvfølgelig ikke kløes eller pilles i såret. Undgå solbadning i 14 dage efter behandlingen. Genbehandling muligst efter 3-4 uger.

Kan alle behandles?

Jeg kan desværre ikke behandle gravide, og jeg skal bruge en lægelig accept for at behandle diabetikere, folk med immunsygdomme, kroniske hudsygdomme, hjerte-/karsygdomme samt brugere af blodfortyndende medicin.

Hvilke produkter arbejder jeg med?

Jeg anvender kun produkter, som er EU-godkendt, og som overholder de strengeste politikker og regler. Produkterne er selvfølgelig allergivenlige. Jeg er uddannet fra Ecuri Cosmetics i Holland, og de har strenge krav til deres uddannelser. Det er således ikke muligt at anvende deres produkter uden at have gennemgået og bestået deres anerkendte uddannelse.

Mobile version: Enabled
0

Din varekurv